Cyklister/Vandrer2018-04-16T17:38:58+00:00

Cyklister/Vandrer

Kære Cyklist og Vandrer
Vi glædes begge, når en cyklist eller en vandrer træder ind på vores gårdsplads efter en lang dag med gode oplevelser. Tag et dejligt og velfortjent varmt bad og sæt jer og slap af med en kold drink fra vores minibar eller en kop kaffe/the fra køkkenet.

Vi har gjort det rart og praktisk for vores cyklister. Vi er stolte af at være Bed+Bike certificeret. https://www.danskturismefremme.dk/danskturismefremme/dansk-turismefremme-et-staerkt-netvaerk-i-dansk-turisme
Her kan din cykel opbevares indendørs, og vi har et lille cykelværksted. Hvis tøjet trænger til en tur, er I velkommen til at benytte vaskemaskinen og tørretumbleren mod en lille skilling

Vi udleverer gerne lokale cykelruter og vandreruter både for voksne og familier med børn, og vi giver gerne vore egne tips til gode udflugtsmål.

Vi har dejlig hjemmelavet mad. I tager den blot op af fryseren og varmer den i ovn/mikroovn.

Midt i et smørhul
Bakkelund ligger på Østmøn, midt imellem Stege og Møns Klint. Vi ligger derfor centralt for alle oplevelserne på Møn, hvad enten I vandrer eller cykler. Hvis vi selv skal sige det, synes vi, at vi ligger i et ”smørhul”!

Vores gæster giver udtryk for, at én dag er for lidt til at opleve alle de herligheder, som Møn byder på. Vi foreslår derfor, at I bruger to dage eller mere, så I er sikker på at få den fulde oplevelse.

Vi tilbyder en dejlig pakkeferie på et par dage her. Læs mere her…

Rutekort: http://www.visitsydsjaelland-moen.dk/danmark/cykelferie-sydsjaelland-moen
Vandrekort Camønoen: http://camoenoen.dk/

Vi tilbyder:

  • Dejlige indrettede værelser med privat bad og egen terrasse direkte ud til den storslåede natur
  • Hyggelige værelser med fælles bad med flot udsigt til det blå hav og Møns Klint
  • Morgenmadsbuffet – vi får ofte ros for den gode buffet og hyggelige stemning
    (I er velkommen til at tilkøbe ”Smør en madpakke” fra vores morgenbord og fylde termokanden med kaffe, så har du frokosten med til turen)
  • Dejlige hyggekroge og en gårdhave, hvor I kan sidde og nyde roen og den formidable udsigt
  • Hund er tilladt i værelser med privat bad
  • Vi giver gerne vore egne tips til gode udflugtsmål

Vi har:

  • En af Møns bedste udsigter
  • Kort med de lokale Panorama-cykelruter
  • Vandrekort til Camønoen
  • Opbevaring af cykler indendørs, cykelværksted, vaskemaskine/tørreumbler
  • Gode køkkenfaciliteter, hvis I ønsker at lave jeres egen mad
  • Hjemmelavet mad du selv kan varme
  • Hyggelig opholdsstue med TV
  • Fri internet overalt
  • Hyggelig bålplads og grill, som er populært året rundt
  • Bus nr. 667 går lige til døren

Og sidst, men ikke mindst: På Bakkelund sover man godt!

Citater

”Tak for jeres smil og store imødekommenhed – det har været med til at gøre vores ophold til en dejlig oplevelse. Tak for vejledning til naturoplevelser, vi har nydt det smukke efterår her på Møn. Tak for det flotte morgenbord. Vi vil anbefale jeres fine sted til andre. Varme smil”

”Vi ankom fredag middag i solskin til nogle skønne og fantastiske oplevelser, hvor vi har cyklet til Møns klint og en tur til Nyord. Omgivelserne her på Bakkelund er helt fantastiske med jeres personlige præg på værelserne og det omkringliggende landskab. Vi har sat stor pris på jeres gæstfrihed og dejlige morgenbuffet. Mange sommerhilsener fra de 13 cyklister”